Guder, sundhed & sandhed
Kære Ven!
Jeg har måttet sande, at der indimellem er "ord, der vil ud", og jeg har langt om længe besluttet, at det skal de have lov til...
I de nedenstående tekster har jeg derfor givet mine ord fri. De ord, som jeg i mange år har valgt at overse, overhøre og løbe fra. Jeg er nu "indhentet", og resultatet er op til dig at glæde dig over, elske at hade, forkaste eller forgylde efter behag
Jeg ønsker dig alt godt i verden - jeg ønsker for dig at du må opdage dig selv på den ene eller anden måde. Kærligst Marianne Camille Tiffanie Kirkskov Brugsvejledning:
Gud, Allah, Bouddha, Krishna, Kristus, Shiva, kraften, det guddommelige, essensen, den højeste visdom, den højeste bevidsthed, Helligånden, den universelle kærlighed, (fortsæt selv).... Kært barn har mange navne. Pga. mine rødder i en kristen kultur er det mest naturligt for mig at bruge navnene Gud/ universel kærlighed, så i denne bog vil du møde disse benævnelser flere gange end de andre. Disse benævnelser er dog ikke mere sande end andre, og jeg vil opfordre dig til at kalde ”det” hvad du vil – kald det noget, der virker for dig!
Det vigtige er ikke, hvad ”det” kaldes, men hvad ”det” er. Så udskift blot i dit stille sind ”Gud” med det, der forekommer rigtigt og meningsfyldt for dig!
|
||






