| The Great Warrior Within |
|
|
|
|
Kanalisering til modtagere af nyhedsbrev, 140710
”Jeg er steppernes steppe, jeg er sletternes moder. Kære børn. Vær med jer selv i denne tid. Vent det uventede. Søg kærligheden i jer – det er der I finder den. Igennem jeres eget hjerte er I forbundet med universet og med Alt Der Er. Igennem jeres hjerte er I forbundet med alt levende, med dyrene, planterne, med menneskeheden. Tro ikke, at kærligheden ligger Derude. Den er derinde – inde i dig allerede. Jeg er The Great Warrior – den store stærke, powerfulde kriger inde i dig. Undervurder ikke din styrke i disse forandringstider. Jeg vil komme dig til undsætning indefra. Hav tillid til mig i dig. Intet menneske er mig foruden. Jeg er kriger men min styrke er besindighed og klogskab – ikke kamp eller død. Hver eneste gang du oplever at du kæmper, så vend dig til mig og lad mig fylde dig med din sande styrke, med fred med kloge beslutninger. I denne tid er det vigtigt at bevare roen og troen – på trods af alle storme. I roen og troen er du født og der har du hjemme. Jeg er din styrke i dit hjerte. Vær med mig. Jeg er The Great Warrior Within.”
Tilføjelse: ”Jeg er ikke feminin, jeg er ikke maskulin, jeg har ingen navne. Jeg er den styrke der er, når alt andet er væk. Jeg er kærlighed. Jeg er det forenede sind. Vær med mig. Jeg er Gud i dig.” |
| < Forrige | Næste > |
|---|








