Marianne mobilbanner

8 mdr sygemeldt med stress, nu er jeg fyldt med kærlighed. Og mit hovede har det meget bedre. Meget overvældende, rørende, varmende, afslappende og helt igennem fantastisk - Kærligst Pernille Kruuse
MK Banner2016 900

Missionæren, der ikke ville være missionær...

 

Den lille bog om Gud(er), Sundhed & Sandhed.

Skrevet af missionæren, der ikke ville være missionær...
 
Nedenstående er et uddrag fra ovennævnte bog, der er under tilblivelse i samarbejde med universet.
 
Det er op til dig, om der er sandhed i ordene for dig. Det er op til dig, om du kan bruge det til noget. Ordene er hermed givet fri.
 
Under alle omstændigheder ønsker jeg – alt godt til dig!
 
Kærligst Marianne Camille Tiffanie Kirkskov
 

 
Kære Venner!
 
Nu er jeg nødt til at begynde at skrive. Nu er der gået længe nok med at forsøge at undgå det. Jeg har altid hadet missionærer, og nu må jeg erkende, at jeg mærker et brændende behov i hjertet for at udtrykke mig, fortælle og tale til mennesker om livet, sandheden, Gud og alle de store ting. Nu må jeg begynde at holde op med at hade mig selv, for det jeg har lyst til at gøre.
 
I virkeligheden skriver jeg også disse ord for at minde mig selv om, hvordan tingene hænger sammen, hvordan livet er. Inderst inde ved jeg, at bagved alting er kærligheden, bagved alting er der lys, luft og muligheder. Det er noget jeg bare ved. Jeg kan ikke forklare det, og alligevel må jeg skrive det ned, for det er den måde, jeg bedst mærker det på. Længe har jeg tænkt, at  hvad nytter det, hvad er det værd, at jeg skriver noget ned, hvem vil dog interessere sig for dette, men igen og igen er jeg blevet mindet om, at jeg skal skrive – forskellige mennesker har fortalt mig det uafhængigt af hinanden – og hånden på hjertet: Jeg husker den lille lap jeg skrev som teenager om, hvad jeg gerne ville i mit liv. Én af de ting, der stod var at skrive en bog. Jeg anede ikke om hvad, men fornemmelsen var der. Så var der bare det, at jeg har hadet missionærer, og at det jeg er begyndt at have lyst til at skrive i faretruende grad får mig til at føle mig som en missionær...
 
Alligevel er jeg nødt til at gøre det, at vove springet, det gør for ondt at lade være, det har jeg prøvet i mange år...
 
I bund og grund vil jeg bare gerne berolige mennesker i verden i dag. Alt er som det skal være, selvom alting ikke ser sådan ud. Det er som når lyset bliver tændt et sted, hvor der ikke har været gjort rent længe. Pludselig bliver alt skidtet synligt, og det er åbenlyst, at der er brug for en rengøring og en grundig oprydning, og det er det, der sker på jorden i dag. Bedrag og illusioner afsløres, skidtet kommer op til overfladen. Det er ikke fordi, at ”verden er af lave” – disse illusioner og dette bedrag har eksisteret i meget lang tid – nu er det blot synligt og tingene bliver også indimellem udløst på voldsom vis. Men alt er som det skal være, jeg ved det, og hvem er jeg, der kan sige sådan? Jeg ved det ikke -  et menneske som dig - men alligevel ved jeg bare, at det er sandt. Det glædelige er, at under bedraget og efter rengøringen og udrensningen vil vi se de sande værdier skinne igennem, vi vil se, at det inderste af alting – det inderste af hvert eneste menneske på jorden er kærlighed – intet andet.
 
Mange mennesker tror ikke dette kærlige om dem selv – eller om andre, men det er sandt, jeg ved det. Alt andet end kærlighed er på sin vis opstået af en illlusion om begrænsning som en nødvendighed, af frygt som en nødvendighed. Hvornår har frygt nogensinde gjort nogen glade? Alt og alle består af kærlighed inderst inde - lyder det for godt til at være sandt? Ja, det har jeg også gået og troet i 40 år og en sommer, så jeg har jo også gået og tænkt: ”Det kan ikke passe”. På den måde føler jeg mig i den grad tungnem... Der er ikke noget at sige til, at det lyder for underligt (forunderligt...), og der er ikke noget at sige til, hvis du nu siger: Ja, ja, - den er god med dig! Hvorfor tror du, at det har taget mig 40 år at tage mig sammen og overvinde mit had til mig selv som missionær? Jeg tænkte – det går nok over. Men det gjorde det lissom ikke.
 
Når Gud hvisker mig i øret om natten er det altid om kærlighed og fred. Englene synger altid sange om tilgivelse og tålmodighed, nogle gange så meget, at jeg ikke har følt mig værdig til at se ind i, at være sammen med så kærlige energier. Alle som én fortæller de mig, at alt er såre godt, også selvom jeg står tilbage som et stort spørgsmålstegn; det har jeg gjort utallige gange. Hvordan kan de mene det, når mennesker bliver myrdet i krig og dræbt i katastrofer? Og svaret er, at det der er i gang med at ske er, at hjerterne på jorden smelter kulde om til kærlighed – alle bliver mindet om deres egen medfølelse, og det er her at menneskeligheden vil overvinde krigene. Vi bliver mindet om behovet for at hjælpe andre, vi indser nødvendigheden af at fremelske fred fremfor uvenskab. Enhver der har oplevet krig ønsker fred. Det er mere nødvendigt end nogen sinde – behovet er mere synligt end nogensinde. Vi bliver mindet om vores eget, dybe behov for at hjælpe andre på forskellig vis, f.eks. ved at donere penge eller gøre det vi bedst kan for at hjælpe til i vores egne samfund eller i andres. Frivilligt arbejde blomstrer som aldrig før, vi vil gerne gøre mere. Det sker for det enkelte menneske – men også i regeringer, i FN og rundt om på vores dejlige klode. Nødvendigheden af samarbejde på tværs af alle tidligere skel er blevet meget synlig. Hvis ikke der var alle disse krige, disse naturkatastrofer – ville vi da have mærket medfølelsen så dybt i vores hjerter? Ville vi da have indset behovet for forandring – for at finde nye måder at leve sammen på? Når lyset er slukket kan vi ikke se skidtet, men det er jo ikke det samme som, at det ikke er der. Når lyset tændes bliver vi forskrækkede over tingenes tilstand, men samtidig er det nødvendigt at se skidtet før vi kan vide, hvordan vi skal rydde op.
 
Lyset tændes mange steder på jorden i dag og indeni mennesker, og det skaber netop denne fornemmelse af at ”det står meget skidt til”, men det er ikke sandt. Det tændte lys skaber et behov for forandring og giver samtidig kraften og muligheden for forandring, og her ligger guldet til fremtiden. Dette gælder for jorden og for os selv – og rengøring er nødvendigt. Motivationen til at ”gøre rent” i os selv og på jorden for svig, bedrag og illusioner har aldrig været større netop fordi sviget, bedraget og illusionerne aldrig har været tydeligere – bedraget afsløres dag for dag. Indvendigt og udvendigt. På denne mærkelige måde har alting en betydning, intet er meningsløst. Det er ikke altid sådan, at meningen fremgår tydeligt fra begyndelsen, men det gør ingenting, meningen er der alligevel. At vi ikke kan forstå tingene er ikke et bevis for at der ikke findes en mening. Sådan er det bare. Igen og igen bliver jeg belært om, at alt har en mening, alt er meningsfyldt, og at alting er såre godt præcis som det er. At finde meningen er ikke nødvendigvis enkel og ligetil – det kan tage dage, uger, år og hele liv at forstå lidt mere, og der er altid mere at forstå for alle mennesker. Sådan er livet: At lære at forstå mere. Alt det vi oplever indeholder en mulighed for at lære om os selv, om livet og om andre. Tålmodighed såvel som vedholdenhed er en dyd.
 
Jeg er nødt til at skrive og udtrykke mig præcis som jeg gør, herefter er det op til enhver, om de kan bruge det til noget. Det er enhver forundt at forkaste eller bifalde det, jeg skriver. Forkaster du det, forstår jeg dig godt: Som sagt, så har jeg altid hadet missionærer... Du kan selv mærke efter i dit hjerte, om det jeg skriver kan være en mulighed for sandhed. Vælg det, der virker bedst for dig, vælg det, du helst ønsker at tro... Det er tilladt at vælge at tro noget andet end det man plejer...
 
Om du forkaster eller bifalder – jeg ønsker dig alt mulig held og lykke på din fantastiske rejse her i livet!
 
Havets bølger slår op på stranden med en blid og evig lyd, der skyller ind over min sjæl og vasker den ren, så jeg kan se, hvem jeg er.
 
Der er brug for alle – også dig.
Ethvert menneske har sin egen lykke. Ethvert menneske har en særlig kvalitet, som jorden har brug for. Der er brug for hvert eneste menneske på denne jord. Alle som én hjælper vi hinanden og jorden med at blive et lysere og dejligere sted at være. Der er nogle af os, som påtager os nogle barske roller, indimellem er det mørket der viser os vej til lyset. Nu er det dog i højere grad end tidligere muligt at skyde genvej: Vi kan vælge at kigge efter lyset – at kigge efter kærligheden – og mørket vil mindskes. Der sker mange ting med jorden i dag. Det er som jorden ryster skidtet af sig, men efterfølgende vil freden langsomt men sikkert indfinde sig, processen er i fuld gang.
 
Vi hjælper alle sammen med dette. Egentlig er det meget enkelt: Jo mere fred, glæde og kærlighed vi er i stand til at give og modtage, jo mere vil vi hjælpe jorden og alle mennesker, for vi er alle forbundne. Igen måske en uhyrlig påstand – jeg ved det! Men tanker, kærlighed og glæde har ingen afstand. Hvor mange gange har du ikke oplevet, at den du tænkte på at ringe til – netop ringede til dig, og du tænkte: ”Det var da pudsigt”. Det er mere end pudsigt – det er sådan, det er. Så spred blot kærlige tanker til dig selv, din nabo til den anden side af jorden. Det virker, det gør en forskel for dig selv og for dem der modtager dine kærlige tanker, og det er helt gratis. Gør det også med dine venner, ja selv med dine fjender, og du skal se, hvordan din verden forandrer sig. Tanker, tale, handling, - der er mange måder. Vælg blot en enkelt eller et par stykker. Du er aldrig for langt væk til at kunne hjælpe. Selv når du rydder op indvendigt i dig selv hjælper du verden, for du skaber mere fred, og al fred og kærlighed tæller – indvendigt og udvendigt. Sådan er det.
 
Det er pudsigt – det med missionæren. Det føles som om, jeg har båret rundt på noget tungt hele mit liv, og nu – ved at begynde at skrive – er jeg i gang med at pakke byrden ud: Stor er min forundring, når jeg opdager, at det er noget godt, der er indeni! Tænk at noget, der føles tungt kan være så godt, når det bliver pakket ud. Jo mere jeg skriver, jo mere ærligt jeg udtrykker mig, desto mere letter det byrden indvendigt. Forunderligt. Alligevel så ved jeg, at så snart vi opdager guldet i vores byrder, så forsvinder byrden! Der er guld indeni enhver byrde. Sådan er det. Beklager den missionsagtige udtalelse, men jeg må skrive det ud ærligt, som jeg mærker det, og du er velkommen til at løbe din vej eller blive ved med at læse, som du har lyst.
 
Selv tragiske hændelser er der guld i. Oplever vi tab af en art, så oplever vi sorg. Ud af sorgen kan der opstå en ny og ”mærkelig” værdsættelse af glæden og kærligheden, når vi møder den. Dér er guldet. Dér er lyset i mørket. Så enkelt er det. Jeg selv mistede min søn 7 dage gammel og oplevede stor sorg. Sorgen over ham var stor, men den største sorg var sorgen over, at jeg følte mig spændt fast i mit liv. En følelse af ikke at vide, hvordan jeg skulle skabe et rart rum for mig selv. Det skabte samtidig behovet for at holde op med at forsøge at lave mig selv om, så jeg passede til omgivelserne. Forandring var nødvendigt. Det eneste sikre for mig var, at forandring var nødvendigt, og at forandring ville ske, andet var helt umuligt. Det gamle måtte gå i opløsning. Ja, jeg var allerede opløst. Absolut ikke en særlig betryggende tilstand for en tryghedselskende person som jeg, men broen var altså brændt bag mig! På den anden side; hvordan skulle Gud nogensinde have fået mig til at ændre retning uden at give mig en så gennemgribende rystelse som den, sorgen over mit nyfødte, døde barn skabte? Hvis jeg havde været Gud, ville jeg have gjort det samme! Jeg – en tryghedselskende, forandringshadende person? Ikke om jeg havde ændret mig uden! Og nu – pludselig – bydende og indlysende nødvendigt. Jeg takker virkelig for denne udfordring – tænk hvis Gud bare havde ladet mig sejle i min egen sø og ladet mig forblive i mine vildfarelser! Det ville have været et svigt af de store. I virkeligheden hjalp Gud mig bare med at stoppe med at svigte mig selv og andre. Og tungnemme mennesker som jeg var nødt til at få en øjenåbner af de store.
 
Da jeg åbnede mine øjne, så jeg pludselig med fornyet kærlighed de gaver, jeg allerede har: mine 2 skønne drenge, min mand, mit liv, mine muligheder. Som om jeg ikke før rigtig havde opdaget dette. Ja, du har hørt disse historier før – det gik så skidt, og det blev vendt til noget godt. Jeg siger dig: Du kan vælge det gode først, - du er ikke nødt til at få en øjenåbner: Vælg det gode nu, lær om det gode og kærligheden nu, og du kan måske lave en genvej! Genveje er muligt nu, hvis du går kærlighedens vej. På den anden side: Har du fået – eller får du en øjenåbner som jeg, så pris dig lykkelig – her har Gud virkelig sat alt ind på, at du får mulighed for at holde op med at svigte dig selv. Gud ved, hvad han/hun gør. Sådan er det. Når nøden er størst, er hjælpen nærmest, kig blot efter den. Gud er faktisk aldrig mere end en tanke væk fra dig, sådan er det. Bønner er heller ingen skade til. Hvad ønsker du at trække ind i dit liv midt i smerten? Bed om det! Gud er lutter øre og du bliver forstået mere end du tror. (Puha, nu føler jeg mig missionæragtig igen, pyt det er der ikke noget at gøre ved. Take it or leave it.)
 

Stjernebroen Lægecenter

v/ Marianne Camille Tiffanie Kirkskov
Skøjtevej 27 E
2770 Kastrup

Telefon 6169 4003

Sociale medier

Find Stjernebroen på Youtube og Facebook

Galleri

452